Antimobbestrategi

https://dcum.dk/grundskole/klageinstans-mod-mobning-grundskole

Handleplan ved mobning

Denne handleplan er udarbejdet til de situationer, hvor det forebyggende arbejde om trivsel ikke slår til.

Dens opgave er at hjælpe til at tackle de situationer, hvor vi står med et mobberamt barn og en eller flere elever, der har mobbet en anden.

Hver sag er unik, og vi handler derfor situationsafhængigt med skolens værdigrundlag som udgangspunkt ved mobning.

Hvad er mobning?

Mobning er ikke det enkelte barns problem, men et fælles problem.

Mobning er individuelt oplevet, men foregår altid i en social kontekst med flere personer involveret.

Det er mobning, når andre ikke respekterer en bestemt person og dennes grænser for, hvad der er acceptabelt. Det er mobning, når man systematisk og gentagne gange ser ned på en anden person og bevidst nedgør den anden.

Konsekvenser af mobning

Udelukkelsen fra det sociale børneliv/fællesskabet har store konsekvenser for det mobbede barn i form af dyb ensomhed, reduceret selvværd, sundhedsproblemer, depressioner og livslede.

For de øvrige børn har en mobbekultur i klassen konsekvenser i form af angst (for selv at blive mobbet), manglende empati og moralnedsmeltning (reduceret følelse af individuelt ansvar).

Handleplan ved mobning

Grundprincipper

Der ligger følgende overordnede principper til grund for handleplanen:

· Vis altid respekt for den mobbedes følelser og ønsker

· Handleplanen er ikke en facitliste, men en opskrift på, hvordan man kan handle

· Det er legalt at føle, at man ikke magter "opgaven", men sørg for at inddrage andre i teamet, skolens konfliktmægler, ledelsen, skolens socialrådgiver, kommunens PPR, skolens sundhedsplejerske og forældrene i klassen

Ud fra den grundbetragtning, at mobning handler om klassens tolerancetærskel, kulturen i klassen og klassens grad af accept af hinandens forskelligheder er handleplanen bygget op om:

· Den krænkede

· Mobberen/mobberne

· Tilskuerne (klassen, gruppen)

· Forældregruppen

I forhold til den krænkede

Klasselæreren/læreren/pædagogen:

· drøfter henvendelsen fra barnet med lærerteamet/SFO-personalet/klubpersonalet med henblik på iagttagelser og vurderinger (fx med udgangspunkt i LP-modellens principper)

· lytter til barnet

· udviser forståelse for barnets situation, løfter skyld væk fra barnet

· fortæller barnet sin viden om mobning

· fortæller barnet, hvad han/hun vil gøre (fx tænke sig om, tale med kolleger)

· giver barnet en eller to enkle og overskuelige ting, barnet kan gøre

· kontakter barnets forældre

· følger op med ny samtale med barnet om, hvad klasselæreren/læreren/pædagogen vil gøre

· følger op med samtale med forældrene

· følger op med samtale med barnet om, hvordan det går i klassen

· taler med mobberen/mobberne enkeltvis

Mobberen/mobberne

Klasselæreren/læreren/pædagogen

· kontakter mobberens/mobbernes forældre

· fortæller mobberen/mobberne sin viden om mobning og dens konsekvenser

· aftaler med mobberen/mobberne, hvilken adfærd/hvad der konkret skal ændres

· følger op med samtaler med mobberen/mobberne/forældrene

Klassen/gruppen

Klasselæreren/læreren/pædagogen (evt. i samarbejde med AKT-lærer)

· orienterer klassen/gruppen

· fortæller klassen/gruppen sin viden om mobning og dens konsekvenser

· aftaler med klassen/gruppen, hvad den enkelte/klassen/gruppen konkret kan/skal gøre

Forældrene i klassen

Klasselæreren/læreren/pædagogen

· orienterer forældrene

· fortæller forældrene sin viden om mobning og dens konsekvenser

· drøfter med forældrene, hvad den enkelte, miniråd, den samlede forældregruppe kan gøre

· orienterer løbende forældrene om resultaterne af indsatsen

I alle tilfælde af mobning orienteres afdelingsleder og skoleleder.

Skolelederen træffer beslutning om evt. sanktioner for mobberen/mobberne.

Afdelingsleder og/eller skoleleder går aktivt ind i mobbesager, såfremt det skønnes nødvendigt.

Revideret maj 2017